Kviksand

Alle har den slags dage, hvor det ikke kører. Jeg har mange. Jeg kan faktisk ikke rigtigt huske tiden før … Var jeg glad i låget dengang? Var jeg virkelig så gode venner med Bastian, som min far siger?

Storm er alene med sin far, og det har været svært at holde fast i vennerne og fodbolden efter hans mors død. Storm lukker sig inde i sig selv og forsøger at styre uden om medlidende blikke.

Men en dag da han er ude og cykle i skoven, møder han Ariel. Hun har kort hår og vilde øjne – og så dufter hun af pige.

Læs mere: Kviksand

Hectors hotel

Jeg hedder Hector er 12 år og bestyrer et hotel. Det ligger for enden af en landingsbane og tæt på motorvejen, så vi sælger en del ørepropper. Det er mine forældre, der ejer hotellet, men det er mig, der holder det kørende, ingen tvivl om det. Jeg arbejder, fra jeg står op, til jeg går i seng. Derfor kan det være svært at holde gang i en skolekarriere samtidig. Det forstår du sikkert godt - det gør skolen til gengæld ikke.

En dag tjekker en mystisk gæst ind på Hotel Tjek ind. Han har cowboyhat, snavsede negle og en aflang kuffert med lås. Hector hører ham tale i telefon. Der er en, som skal gøres kold, Hector ringer til sin bedste og eneste ven, Iggy. Kan det være en lejemorder? De beslutter sig for at undersøge sagen. Man bliver dobbelt så modig, når man er to. Og dobbelt så dumdristig.

Læs mere: Hectors hotel, Den aflange kuffert

Knæk og bræk

Hvad gør man, når man er vild med en pige fra klassen og ens bedste ven giver en et puf i hendes retning og siger ordene: "Knæk og bræk"? Den situation står Leo i. Hans bedste ven, Alex, mener at Leo skal slå til når de nu skal på lejrskole til Bornholm. Men hvad så med Kalle, der jo også lun på Laura?

"Knæk og bræk" er en historie om det fortryllende første kys, og hvor pinligt det kan blive.

Læs mere: Knæk og bræk

Halfdan 1 - Den ondelyneme

Den ondelyneme! Sådan siger Halfdans morfar tit. Morfar er sej. Han kan både spille poker og bage boller. Og så har han altid tid til Halfdan.

På den absolut værste lørdag i Halfdans liv, bliver hans morfar kørt på hospitalet i en ambulance. Og han kommer ikke hjem igen. Hvem skal Halfdan nu spille poker med, når resten af familien opfører sig åndssvagt?

Men så en dag da Halfdan og hans bedste ven Dylan går forbi en dyrehandel, hører de noget bekendt: Den ondelyneme!

Kan det være morfar, der er genfødt som papegøje? Halfdan og Dylan er fast besluttede på at få fat i den store fugl – koste hvad det vil.

Tags: EBOG Halfdan

Læs mere: Halfdan 1 - Den ondelyneme

Daniel Zimakoff E-mail: daniel@danielzimakoff.dk Telefon: 31711956