Nicolai Jørgensen hemmelighed

Til gymnastik brænder Storm et straffe og bliver ked af det.

Senere skal han i Parken med Inga. Her træner FCK, og Nicolai Jørgensen vinder en straffekonkurrence og giver Storm og Inga et par tricks.

Om eftermiddagen spiller FCK mod Viborg, og Nicolai Jørgensen får chancen for at afgøre kampen på straffe, men skyder på stolpen.

Dagen efter har de gymnastik, og Storm får straffe. Han er for nervøs til at skyde, så den klarer Inga og scorer.

2. bog i serien FCK Mini.


Carlsen 2014 - Også som E-bog, hent en prøve her.

Claudemirs kanonkast

Inga og Storm er klassekammerater (nulte klasse) og skal i Parken. Her arbejder Storms far nemlig. Det er ham, der får græsset til at gro.

De hjælper til med at ordne plænen, da hele FCK-holdet pludselig kommer ind på banen. De får øje på Claudemir, den brasilianske stjerne, der er sindssyg god til at kaste indkast.

Storm overtaler ham til at vise sit længste kast. Det gør han, og bolden flyver som en raket gennem luften og rammer et videokamera.

Om aftenen ser de pokalfinalen mellem FC København og Brøndby. Stillingen er 2 - 2 kort før tid, men et indkast fra Claudemir bliver headet ind, og FC København er pokalvindere.

En stor aften i Parken for Storm og Inga, der synes, at Claudemir er sej, men også en kludremikkel, da han jo ramte videokameraet.

1. bog i serien FCK Mini


Carlsen 2014 - Også som E-bog, hent en prøve her.

Daniel Zimakoff E-mail: daniel@danielzimakoff.dk Telefon: 31711956