Kollision

De to venner Lauge og Oskar har efterårsferie fra gymnasiet og er taget i sommerhus i Nordsjælland. Alene.

Surprise: Oskar har inviteret Saga og Emile derop.

Oskars forældre er til fest og har efterladt deres Tesla i indkørslen. Oskar mener, at der er stil over at hente de to piger på stationen i bil. Ingen af dem har kørekort, og de har fået lidt vin, men … En Tesla kan selv et barn køre.

Karl Smart 7 - Atletikdagen

Du kender mig nok godt – of course gør du det. For du har helt sikkert læst alle bøgerne om mig. Nå, ikke??? Jeg bliver kaldt Karl Smart – og smart, det er jeg. I den her bog vil du opleve mig som atletikstjerne. Motion er jo vigtigt, og selvfølgelig kan jeg også løbe (selvom det mest er pigerne, der løber efter mig – bare ikke Tilly, klassens sødeste).

Karl Smart 6 - Rollespil

Du kender mig godt, selvfølgelig gør du det. Jeg bliver kaldt Karl Smart, er 11 år og styrer for vildt. Måske har du prøvet at spille rollespil, eller er du en doven hund? Nej, vel. I denne bog, som du snart sluger, bliver du kastet rundt i en stor skov sammen med orker og troldmænd, og hvis nogen siger til dig, at rollespil bare er en leg, skal du ikke tro på dem. Så kom i gang med at læse. Hvis du tør!

3 venner 1 plan

Tommy bor alene med sin mor. En ny pige, Annika, flytter ind i opgangen ved siden af. Hun bor alene med sin far. Måske kunne Tommys mor og Annikas far finde hinanden? Tommys bedste ven, Yans, hjælper til, og sammen lægger de tre en plan. En ikke ufarlig plan.

Mit forheksede liv

Parly og Frederik har udfordret hinanden: Inden 8. klasse starter, SKAL de have kysset en pige. Ellers får det yderst pinlige konsekvenser. Nu har de 6 ugers sommerferie til at nå deres mål.

Parly bor alene med sin far i København, men så en dag dukker farens nye kæreste og hendes datter, Alvilda, op. Deres hus er brændt ned, og de skal bo et par uger hos dem, har Parlys far lovet. Og fra det øjeblik Parly møder Alvilda … er han forhekset.


ABC 2021 - også som E-bog, hent en prøve her

Karl Smart 5 - Kæledyrsdag

Har du et kæledyr, eller er du bare vild med dyr, der sparker røv!? Så kan du glæde dig til at læse den her bog. Du har sikkert savnet mig helt vildt. Jeg hedder Karl Smith, men bliver kaldt Karl Smart (og det er jeg). Du har uden tvivl læst de andre bøger om mig igen og igen. Og nu skal du endelig læse en ny historie (lucky you!).

Karl Smart 4 - Talentshow

Hej igen, har du savnet mig? Selvfølgelig har du det. Til de (meget) få, der ikke kender mig: Jeg er 11 år og hedder Karl Smith, men alle kalder mig Karl Smart. Og smart, det er jeg, og god til alting. Trust me (jeg er i øvrigt ret god til engelsk)! I den her bog kan du møde mig - selvfølgelig - men også en psykopat på vinger og en musiklærer, der ligner Blachman fra X Factor. Så ved du det.

Fattigrøv

Det er ikke sjovt, når man ikke har penge. Når man må gå i hullede sko og ikke har råd til ordentlig mad. Det er virkeligheden for Viggo og hans mor. Men en dag får Viggo pludselig fat i skolens kreditkort. Nu har han chancen for at skabe sig et bedre liv. Men hvad er konsekvensen?


Alinea 2020 - også som E-Bog, hent en prøve her

Vi ved, hvor du bor

Hvorfor gjorde jøderne slet ikke modstand? De var jo i overtal og ville dø alligevel. Hvorfor så ikke tage nogle nazister med i døden? Var jeg lige som dem? Jeg gjorde jo heller ikke modstand mod Theis og hans bande.

Det sker næsten samtidigt: Jakob kører ind i skolens mafiaboss, og der kommer en ny dreng i 8.A, Victor.

Skal man bare finde sig i at blive tyranniseret, eller …? Jakob og Victor lægger en plan sammen med Lina, klassens sødeste pige, som de begge er forelskede i.

Hjerter 4

Isabel, Mira, Elias og Simon går i 9. klasse, og livet går amok omkring ørerne på dem. Forældrene er irriterende, der er problemer, men også fester, sprut og ballade. De har heldigvis hinanden at holde sig til.

Men kan man:
være forelsket i to på samme tid?
være sammen med en fyr, som ens bedste veninde er vild med?
bo sammen med en fyr uden at være kæreste med ham?
selv vælge, hvem man forelsker sig i?

Hjerter 4 er en roman om venskab og kærlighed, og om de svære valg, man nogle gange bliver nødt til at tage.

Ludvig og livet

Ludvig er 14 år og bor hos sin moster og hendes familie, da hans mor er død, og han aldrig har kendt sin far. Ved et tilfælde kommer Ludvig på sporet af sin fortabte far, og med hjælp fra sine to bedste venner går han i gang med eftersøgningen. Undervejs møder han den cool og kontante Lilje, der på en uventet måde hjælper Ludvig og får ham til at se sit liv i et nyt perspektiv.

En roman om identitet og kærlighed.

Halfdan 3 - Generalen

Det sker på en ganske almindelig lørdag. Sådan en, hvor det regner, og alle er indenfor – bortset fra Halfdan og hans bedste ven, Dylan. De spiller fodbold.

Så kommer Halfdan til at sparke bolden ind i Generalens have. Den bold, Halfdan fik af morfar, inden han døde, og som morfar har skrevet på: Til Halfdan fra morfar, glem aldrig at lege.

Folk siger, at Generalen har dræbt sin kone, så Dylan synes bare, de skal glemme alt om den bold. Men det kan Halfdan ikke. Han vil have bolden fra morfar tilbage. Sammen med Dylan lægger han en plan.

Nedrykning truer

Fodbold handler hverken om liv eller død – det er langt vigtigere!

FC Mezzi mangler spillere, og måske må de trække holdet, ligesom Gærdehavn har gjort. Men så dukker Alex og Felix op til træning! Det kunne løse problemet, men Johan kommer lidt sent i en tackling, og Alex bliver sur. Ursula er kold, Bella mystisk, og vennerne svigter også, synes Johan. Er det hele ved at gå i opløsning?

Bind 10 i serien, der kan læses af både piger og drenge. Bøgerne vægter det af have det sjovt, når man spiller og fortæller om Johans liv både uden for og inde på banen.

10. bog i serien om FC Mezzi

Nedrykning truer

Fodbold handler hverken om liv eller død – det er langt vigtigere!

FC Mezzis trup er for tynd og har svært ved at klare sig i den bedste række. Skal de virkelig rykke ned?

Johan træner stadig i Farum sammen med sin nye ven, Thor. Han snakker mere og mere med Thors søster, Bella, og Ursula undrer sig.

Kingo er tilbage. Han fortæller om en slogankonkurrence. Hvis de vinder den, kommer FC Mezzi til at spille en tv-dækket kamp i Parken mod et udvalgt FCK-hold med superligastjerner! Først skal de bare lige finde på det der slogan …

9. bog i serien om FC Mezzi

Mellem to stole

Fodbold handler hverken om liv eller død – det er langt vigtigere!

Johan går nu til specifiktræning i Farum. Der møder han Thor, som han bliver venner med. Men Johan spiller også på FC Mezzis hold, så der går meget tid med fodbold. Han har svært ved at få tid til både lektier og vennerne. Og til Ursula. Han er også træt, når han er på banen, og FC Mezzi taber kampe. Nikolaj bliver mere og mere underlig og er sur på Johan. Er Johan ved at miste sin bedste ven? Og hvordan skal han klare det hele?

8. bog i serien om FC Mezzi

MiniDM

Fodbold handler hverken om liv eller død - det er langt vigtigere!
FC Mezzi spiller om Mini-DM mod de bedste hold i Danmark. De hænger ud med spillere fra andre hold, men Johan føler sig lidt udenfor. Han prøver på at fokusere på det sportslige, for der er nemlig en talentspejder til Mini-DM. Tænk, hvis en fra FC Mezzi blev scoutet til en større klub...
Men så sker der noget, der kræver en ambulance på banen. Kan FC Mezzi alligevel komme videre fra deres pulje og måske nå finalerne?

7. bog i serien om FC Mezzi

Farvel til Kingo

Fodbold handler hverken om liv eller død - det er langt vigtigere!
FC Mezzi kæmper for at vinde rækken, så de kan komme med til Mini-DM. Det kræver, at de kan vinde over Johans gamle klub, Gærdehavn! Men Mezzis træner, Kingo, skal måske til USA og studere. Hvis han stopper, hvem skal så træne FC Mezzi?
Og kan de overhovedet vinde uden Kingo?

6. bog i serien om FC Mezzi

Ni mod ni

Fodbold handler hverken om liv eller død - det er langt vigtigere! FC Mezzi skal nu i gang med en ny sæson, og de skal til at spille ni mod ni. Et helt andet spil med større bane og offside. De har også fået deres eget klubhus, og det skal indvies med en gyserovernatning. Johan holder Ursula i hånden i mørket. Er hun på vej til at blive hans første kæreste? Så hører han, at pigerne vil stoppe for at spille tennis. Pludselig opfører Johan sig ikke længere som en rigtig anfører

5. bog i serien om FC Mezzi

FC Mezzi møder Messi

Fodbold handler hverken om liv eller død - det er langt vigtigere! Johan, Nikolaj, Emil og de andre i FC Mezzi klarer sig okay i turneringen. Men kan de vinde rækken og rykke op? Det er aldrig før sket for et mixhold. De møder stor modstand under kampene, og et par spillere fra truppen bliver skadet. Det er svært at skaffe nye spillere på så kort tid, men det viser sig, at der lige er flyttet en ny dreng til byen. Han har et meget berømt navn: Zlatan. Men kan han spille fodbold? Og vil han?

4. bog i serien om FC Mezzi

saksesparket

Fodbold handler hverken om liv eller død - det er langt vigtigere! Johan, Nikolaj, Emil og de andre i FC Mezzi spiller nu i den bedste række. Tempoet er hurtigere, tacklingerne grovere, og de kan godt mærke, at det er hårdere at spille kampe. Oven i det er Nikolaj og Zlatan blevet uvenner, og hvis man ikke spiller som et hold, går det jo slet ikke. Kan Johan som anfører gøre noget ved det? Og hvad med Ursula og Zlatan, er de ved at blive kærester?

3. bog i serien om FC Mezzi

  • 1
  • 2
Daniel Zimakoff E-mail: daniel@danielzimakoff.dk Telefon: 31711956