Dengang Tobias ville være enebarn

Dengang Tobias ville være enebarn

Tobias har tre brødre. To ældre og én yngre. Han deler værelse med dem alle sammen, og er – kort og godt - MEGET træt det.

Tobias synes heller aldrig, at han og mor og far laver noget sjovt. Enten er der ikke råd, eller også er der ikke tid. Hvor kedeligt og irriterende kan det blive?

Tænk, hvis Tobias var enebarn! Tænk, hvis han havde en mor og far, som ejede en sej bil, og boede i et stort og sejt hus. Tænk, hvis han havde sit helt eget værelse, hvor legetøjet ikke blev ødelagt af en pilfinger-lillebror.

Tænk bare!

Og pludselig går Tobias’ hede ønske i opfyldelse. Han har et par seje forældre, og får det sejeste værelse, med alt det nyeste og sejeste legetøj.

Men der mangler ligesom noget …

 


Carlsen 2004


'Daniel Zimakoff har efterhånden skrevet en bred vifte af bøger for børn og unge. Han tager altid fat i relevante temaer og behandler dem med forståelse for børnenes situation. Det gælder også for denne lille roman, der handler om at være en del af en stor søskendeflok på godt og ondt.' '…. Det er en fin og sjov lille historie der rammer noget centralt i mange familiers fortravlede tilværelse. Den er fortalt i et flydende sprog, og illustreret med muntre tegninger, der passer fint til historien. Bogen er velegnet til højtlæsning for 6-8-årige, og den vil fornøje både dem, de voksne og de 9-10-årige, de sagtens selv kan læse den.

Bente Nielsen - Lektørudtalelse (04/12)

 


PRØV EN FØLELSE - DET ER IKKE FARLIGT

'… Søskendestrid plager også Tobias, som er næstyngst i en familie med fire drenge og ikke har sit eget værelse. Han savner opmærksomhed og ønsker, han kunne blive enebarn. Ønsket går i opfyldelse - og så er det alligevel anderledes end Tobias troede. Daniel Zimakoff skriver som sædvanlig indfølt og medrivende.'

Af Anne Hedegaard Jydske Vestkysten 05/09-2004

Daniel Zimakoff E-mail: daniel@danielzimakoff.dk Telefon: 31711956